Tilgængelighed og design af 3D bygningsinformation, Bygningsinformation til beredskabet og brandvæsnet

Studerende:  Jacob Bjerg Johansen 
Hovedvejleder:    Jan Karlshøj, lektor, DTU Byg  
Projekttype:  Bachelorprojekt 
Projektperiode:  September 2011 - Januar 2012 
ECTS-point:  15 

Download rapporten (5,9 MB)

Denne rapport indeholder en analyse af hvordan bygningsinformation kan benyttes til andre formål end at  konstruerer og dokumenterer bygninger.

Der er undersøgt forskellige aktørers behov for adgang til bygningsinformation, hvorefter der er belyst  forskelle og ligheder imellem disse aktørers krav til bygningsinformation.

Ved hjælp af interviews er der skabt viden omkring udviklingsmulighederne for en sådan udbredelse af  bygningsinformation. Der har vist sig at der er et massivt behov og at både enkelte firmaer og samfundet  som helhed kan få store gevinster ud af en sådan udbredelse.

jacobbjergjohansen.jpg

For at vise potentialet for brandfolk og beredskabet i at benytte 3D bygningsinformation, er der skabt en  model der viser dette. Denne model er skabt med Utopian City Scapes værktøjer og ud fra en visualiseringsfilosofi hvor enkelhed og tilgængelighed er vigtige faktorer. Dette er gjort med Autodesk Revit og 3DS Max.

IFC standarten er blevet analyseret som en mulig bærer af denne information. Perspektiverne i at benytte  denne standart til at udbrede af bygningsinformation, og som grundlag for visualisering, vurderes som store.

Der er udført en analyse af IFC 2x4 udgavens kompatibilitet med det som beredskabet og brandvæsnet  ønsker en sådan model indeholder. Der er fundet at IFC med små modifikationer kan understøtte de krav  som er opstillede.

Konklusionen på denne rapport er at det er nødvendigt at der, med en stadig større kompleksitet i bygningsmassen, skabes et grundlag for at udvikle 3D modeller af disse bygninger samt bygninger med  særlige forhold. Myndighedskrav til bygherre og driftsherre kan skabe det incitament som får software udviklerne til at fjerne de sidste problemer med IFC. Der findes allerede programmer i dag som vil kunne løfte denne opgave. Med baggrund i det materiale som er skabt i dette projekt, er der udtrykt ønske fra samarbejdspartnere om at undersøge de positive effekter af 3D bygnings modeller i brandøvelser.