DTU Byg har siden 2007 etableret og udviklet BIMlab (tidligere BIM eksperimentariet), som aktivt er blevet brugt til forskning og uddannelse. Nu åbnes der op udadtil, hvormed ekspertise og faciliteter tilbydes erhvervslivet. BIMlab giver mulighed for afprøvning af værktøjer i et uforpligtigende miljø, som ikke er styret at konkrete byggeprojekters afleveringskrav og milepæle eller af softwareleverandørers eventuelle interesse i et hurtigt salg.
Foruden adgangen til software i BIMlab, vil DTU Byg tilbyde foredrag og dialog med virksomhederne i brugen af BIM.
Konkret udbytte
Det drejer sig om udbytte for DIG og DIN virksomhed. Deltagere på kurserne vil både blive sat ind i de overordnede principper bag brugen af BIM samt gennemføre konkrete afprøvninger med BIM arbejdsmetoden. Deltagerne bliver dermed bedre rustet til, at efterleve kravene fra Det Digitale Byggeri og til at anvende BIM i almindelighed.
Kurserne afholdes med finansiel støtte via Implementeringsnetværkets Regionalfondsprojekt ’Ny Viden til Byggefagene’. Det er derfor gratis at deltage når fremmødet dokumenteres jævnfør EU-krav.