Vi har en række aktiviteter planlagt her i efteråret og du kan stadig nå at deltage. Husk at tilbuddet om gratis deltage i BIMlab-kurser kun løber året ud - så kontakt os snarest hvis du er interesseret i et skræddersyet firmakursus eller ønsker at deltage i et af kurserne om IFC eller parametri.
Det er blevet efterår og året nærmer sig sin slutning. Det betyder at det er ved at være sidste chance for at deltage i gratis kurser hos BIMlab, da dette tilbud kun løber året ud.
Af vores faste udbud af kurser har vi stadig to videregående kurser i kalenderen. D. 23. nov. afholdes et kursus om parametri og d. 30. nov. et kursus om IFC og dataudveksling. Begge emner har tidligere haft stor interesse blandt kursusdeltagere. Yderligere har vi en række firmakurser undervejs, hvilke bl.a. kommer til at omhandle IDM og IFC samt BIM for byg- og driftsherren.
Har du ønsker om et firmakursus målrettet til netop din virksomhed, og eventuelle samarbejdsparter, er du meget velkommen til at kontakte os på bim@bimlab.dk eller 45251765. Så kan vi fortælle nærmere om Jeres muligheder.
Udover regulære kurser er BIMlab også involveret i planlægning og afholdelse af øvrige arrangementer. I slutningen af november er det således muligt at deltage i seminaret "Her er hvad BIM kan gøre for FM" som arrangeres i samarbejde med BIMbyen.dk samt en brugerworkshop om BIM arrangeret af BuildingSMART Danmark. Mere information herom udgives snarest i kalenderen.