Måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri (byggeriets digitalisering)

torsdag 26 apr 12
|
Efter 3 års arbejde har DTU Byg i samarbejde med bl.a. Copenhagen Business School nu offentliggjort hovedelementerne af resultaterne fra forskningsprojektet "Måling af de økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri".

 /-/media/Subsites/BIM/bim/nyheder-kalender/mling af konomiske gevinster ved det digitale byggeri byggeriets digitalisering/bygherrekrav.ashx

Økonomiske gevinster

Efter 3 års arbejde har DTU Byg i samarbejde med bl.a. Copenhagen Business School nu offentliggjort hovedelementerne af resultaterne fra forskningsprojektet ”Måling af de økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri”. Forskningsprojektet blev oprindeligt igangsat og finansieret af den tidligere Erhvervs- og Byggestyrelse, men er i forbindelse med de seneste ressortomlægninger overgået til Bygningsstyrelsen.

 

Projektgruppen har bestået af følgende medlemmer:

 

Flemming Vestergaard, DTU Byg (projektleder)

Jan Karlshøj, DTU Byg

Peter Hauch, Arkidata

Jan Lambrecht, TI og DS

Jan Mouritsen, CBS, Department of Operations Management

 

Projektets resultater består af 4 casestudierapporter samt en projektteknisk rapport, der beskriver de økonomiske effekter af implementeringen af digitale, modelbaserede arbejdsmetoder og værktøjer på konkrete byggeprojekter, der samlet repræsenterer hele faseforløbet. De 5 rapporter er:


Case 1: BIM hos mindre arkitektrådgiver (SR 12-02)
Case 2: BIM hos større ingeniørrådgiver (SR 12-03)
Case 3: BIM hos driftsherre og byg- og driftsherrerådgiver (SR 12-04)
Case 4: BIM hos større entreprenør (SR 12-05)
ØG-DDB Teknisk Rapport (SR 12-06)

Hvis man er interesseret i metodegrundlaget for casestudierne findes en beskrivelse i casestudiedrejebogen, der beskriver fremgangsmåden ved casestudierne og værktøjer til effektmåling:

 

Metodemanualen ØG-MM (SR 12-07)

 

For yderligere information om metoden og de værktøjer, der er tilknyttet kan man henvende sig til:

Jan Fuglsig Lambrecht: jfl@ds.dk

Flemming Vestergaard: fv@byg.dtu.dk

Eller Jan Karlshøj: jak@byg.dtu.dk

 

De 4 casestudier tager udgangspunkt i 4 virksomhedstyper der repræsenterer væsentlige aktørgrupper i den danske byggesektor. Det drejer sig om en mindre arkitektrådgiver, en større ingeniørrådgiver, en større entreprenør og en byg- og driftsherre med rådgiver. Andre aktørgrupper bliver indirekte behandlet gennem deres relation til de byggeprojekter, der underkastes målinger.

 

Ud over at dokumentere gevinster forbundet med implementering af IKT på byggeprojekter, fungerer casebeskrivelserne også som et idékatalog og inspirationskilde til byggeriets parter, til at få konkret viden til at træffe beslutninger om implementering af IKT og modelbaserede arbejdsmetoder i deres virksomheder.

 

For muligheden for en hurtig gennemgang af materialet indledes den tekniske hovedrapport med et 10 siders resumé og hver af de 4 casestudier med en sammenfatning.

 

De væsentlige, generelle tendenser i de 4 cases kan sammenfattes i følgende overskrifter:

  • Man kan gradvist gå fra dokument- til modelbaseret arbejdsmetode med gevinster
  • Der er generelt gode erfaringer med IKT implementering
  • Man kan tage små skridt uden de store omkostninger
  • Genbrug af data giver gevinster
  • Investering i IKT/BIM giver gevinster og gavner alle
  • Gevinsterne er ofte større på projektniveau end på virksomhedsniveau
  • Gevinsterne ligger på flere niveauer (direkte, indirekte og afledte)

De væsentligste effektområder i casene

En overordnet analyse af casene viser nogle klare tendenser for hvilke hovedområder, der repræsenterer store effektmuligheder på tværs af casene. Det skal igen pointeres, at det ikke er muligt at generalisere ud fra registreringer i casene, men at de kan give et fingerpeg om, casebaseret, hvor der ligger gevinstpotentialer ved implementering af modelbaserede arbejdsmetoder i en dansk kontekst i dag. Her er i oversigtlig form listet de største gevinstområder, der er identificeret i de 4 casestudier. For en uddybende beskrivelse henvises til kapitel 13 i den tekniske rapport, afsnit De væsentligste effektområder i casene.

  • Suboptimering af enkelte processer
  • Grundlaget for gevinster ligger tidligt i byggeprocessen
  • Mere konsistent projektmateriale
  • Bedre koordineret projektmateriale
  • Grundlaget for afledte gevinster er et højkvalitet projektmateriale
  • Lavere tilbudspriser
  • Hurtigere afvikling af rådgiverne på byggepladsen og færre RFI
  • Færre montagestop på byggepladsen
  • Rationel drift og vedligeholdelse 

For at få det fulde udbytte af casestudierne skal man læse de 5 rapporter, som alle indeholder et kortfattet resume.

style="margin: 0cm 0cm 0pt;" class="MsoNormal">

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.bim.byg.dtu.dk/news/nyhed?id=73D14D55-7C2F-4386-A6AA-697DFBDD5D11
21 NOVEMBER 2017