Baggrund - motivation for kursusrækken

Siden sælgerne af de første programmer til BIM lovede et hurtigt og ukompliceret udbytte lige efter køb og efteruddannelse, har mange erfaret, at vejen til målet er en del længere.
Erfaring viser, at motivation og overbevisning af den enkelte bruger er afgørende for succes. Derfor er det vigtigt, at lægge en strategi for implementeringen og at gå helhjertet efter målet.
De første børnesygdomme i programmerne er overstået og eksempler fra andre europæiske lande viser, at BIM er vejen til en effektiv og mere fejlfri gennemførelse af byggeprocessen.

BIM er kompleks og vil med tiden blive endnu mere kompleks. Der vil altid være nye udfordringer ved en implementering. Derfor er det endnu mere vigtigt ikke kun at følge udviklingen fra sidelinjen, men at komme i gang med selv at høste fordelene ved BIM metodikken. Selvom branchens ydelsesbeskrivelser ikke afspejler de nye arbejdsmetoder endnu, bliver alle parter i byggeprocessen nødt til at forholde sig til BIM, især siden statslige byggeopgaver kræver dette.

Derfor kigger vi realistisk på udbytte og tidsforbrug af implementeringen i arbejdsprocesserne og vil gerne åbne op og introducere fordelene og udbytte for DIN virksomhed.  


      EU